Vi starter her, dette er min hund Amsi (^) eller retter skrevet dette var min hund Amsi tro ike jeg nogen siden for ham af se igen, førig år blev han sendt til sorø op i den kennel han kommer fra på en så kald "ferie" da vi ikke må havde to hund her hvor mine forældre bor og da det var hvors hun Cille vi havde til af starte med syndes mine forældre af de skulle sende min lille stjerne væk. Jeg har ikke hvad sådan rigtig glad siden han forsvant igen. Det kan godt være det for mange lyder meget vorldsomt men Amsi kom til os en dag.
Amsi var blevet en form for mishandlet da vi fik ham, så stort set den første uge lå han og var bange inde under sofanen, men efterhånden som han fik tiltro til os og specialt mig var det bare som om vi var en person, jeg elsket ham fra den dag vi fik ham og jeg har bare haft de dejligste minder med ham, man kan godt sige af det var mig han opbygget det beste forhold til. Jeg elsket af springe med ham, og jeg lærte ham nye ting og ville gerne nusse og lege med ham eller bare være der for ham. det skal sige at det meste af den tid vi havde ham var jeg kun hjemme i ferie, og hver anden weekent og så kigget jeg forbi om tirsdagen, simpel hen fordi jeg boret på kostskole da jeg ikke har kunne enes med min mor.
mig og Amsi kunne lave alt fra af gå en lang tur i skoven, til bare af ligge på grædsplænden om sommeren og tage billeder efter vi har løbet rundt på græsset endten sprunget eller leget som to små hundehvalpe, jeg elsker den hund og ønsket bare af se ham snart, det er godt og vel 2 år siden jeg første gang fik afvide af han skulle sende op til Kennel Troldhøj hvor han kom fra, første gang jeg fik det afvide var af en pædago, det sted jeg boret, jeg starte samme aften med af græde og jeg græd hver aften ind til den dag jeg skulle sige forvel til af ham, jeg havde hvade hjemme på weekendt og skulle så sige forvel til min lille dreng da han skulle væk ugen efter og jeg ikke nåret af se ham mere. jeg begyndte bare af græde og amsi så bare ud som om han havde gjort noget galt og hvors anden hund cille kom for af trøste mig. (hun kan ikke li han græder så kommer hun og slikker en i ansigtet) jeg sad bare på gulvet ude i vores gang og krammet Amsi jeg ville ikke af med ham, mit liv var blevet så godt efter han var kommet.
men der fra tog tingende fart på, først var det da Baunehøj lukket, den rideskole jeg gik på og alle de dejlige ting jeg havde haft der, og så var der Regina hun var bare lige mig, det var den beste hest jeg har redet og været sammen med. var ked af at skulle forlade hende. så skulle jeg tage min eksame jeg var rystende nervøs for den men det endte med okay karakter, så var det en dødkedelig sommerferie med en uge på agersø der bare gik så langsom som det kan. Så flytte jeg fra hjortholm Kostskole hvor jeg havde gåret i 7½ år det var lidt svært men havde det også sådan lidt "ENDELIGT" ud i egen bolig og det gik rigtig godt i starten, jeg startet op på 10'eren og jeg syndes det var dejligt af være i folkeskolen igen for det havde jeg ikke været siden jeg flyttet i plaje familie og så siden vider til Hjortholm.
Så var det som om jeg falt i et sort hul, jeg fim selvmordstanker og forsøgte selvmord op til 2 gange på en uge, den var helt galt, lige efter jeg fyldte 18 år skrev jeg en mail til min skole om af jeg gik ud og så skrev jeg en mail til min sagsbehandler om af den kontakt person jeg havde haft siden jeg flyttet som i øvrig også havde arbejdet på Hjortholm et år mens jeg gik der, (hun kender mig oka) af jeg ikke ville havde hende en kontakt person mere, og at det ikke var nød vendigt mere. de næste 2 uger lå jeg bare under min dyne og var kun oppe for af spise eller finde mere cola eller chips som jeg levet af samt rugbrødsmader, min lejlighed flød med skral og tøj og ting alle vejne, en dag skrev jeg så en sms til min mor af jeg kom næste dag og snakket med hende, det var lige efter min andet selvmords forsøg, hun ringet så tilbage til mig og sagde af min kontak person gene ville snakke med mig, og af hun kom og hentet mig så vi kunne køre ud til hende og snakke, men jeg nægtet jeg var ret skrevet bange for af se hendes øjne igen, (bliver tidt bange over for personers bebrædende blikke vis jeg hved jeg har lavet noget dum som denne gang) så min mor ville hente mig i hendes "låne" bil. det sagde jeg så ok til, så da jeg skulle gå op til pakeringspladsen hvor hun ville hente mig, nåret jeg af se min kontakt persons bil og jeg gik hurtig en genvej ud til den vej man drejer ned til parkerings pladsen hvor hun ikke kunne se mig fra.
Så min mor samlet mig op der og vi kørte hjem til hende, men da vi nåret pakeringspladsen ved min mor, var min kontakt person lige bag efter os jeg jeg blev nærmeste tvunge til af se på hende og givet hende et kram, jeg havde min ynglings trøje på en sort højhalset med en kæmpe trøje ud over, bruger tidt den sorte til af trække op over min mund så folk kan havde svær ved af læse min reaksion. men vi fik snakket om tingene (snakket dog ikke om jeg havde forsøgt selvmord men havde haft tankerne) så min kontakt gav mig 2 valg, enten blive indlagt på et sinsygshospital eller bo hos hende en uge og begynde i skolen igen. jeg kom op til hende hvor jeg sov rigtig dårligt og det hjalp ikke ret meget. men begyndte i skolen igen, var flov og ville ikke møde de andres blikke da jeg kom, og måtte stikke dem en løgn om hvorfor jeg kom tilbage, jeg ville ikke havde de viste hvorfor.
ugen efter skulle min kontakt person på ski ferie og jeg skulle være hos min mor og pap far som har min mindste lillesøster borende hjemme i nu, og det er så gåret rigtig godt og jeg er kommet lidt oven på igen, men her i Mandags da jeg skulle bo hos min kontakt person de næste 3 mrd. jeg var hos hende fra søndag til mandag men har fundet en undskyldning for af være hos enten min mor eller mormor de sidste par dage, simplehen fordi der er så mega koldt i hendes hun og der er ikke noget der ligner min normale hverdag som om man bare bliver revet ud af at det man kender og kan forholde sig til.
når men nu fik jeg skrevet en hel roma næsten men jeg slutter for denne gang men skriver snart igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar